Bronzemedalje til Nikoline

Nikoline Hølund Tryde, opnåede en bronzemedalje til sit svendestykke, december 2014. Hun lavede en øreklapstol med inspiration fra New Nordic-stilen.

“Vi fik et råt skelet af en øreklapstol, og skulle så bygge stolen op. New Nordic er en trend, der tager udgangspunkt i at bruge naturlige ressourcer i vores nærhed. Derfor valgte jeg lysegråt uldstof og fik drejet runde ben af dansk asketræ”. Fortæller den nybagte møbelpolstrer-svend.

Bronzemedalje til Møbelværkstedets lærling

Anja Johansen fra Møbelværkstedet fik bronzemedalje til sin svendeprøve

Anja Johansen opnåede d. 12 juni 2012 en flot bronemedazlje ved svendeprøven i møbelpolstring. Hun lavede en øreklapstol i læder og stof med en korsetsnøring i ryggen. Anja valgte at bygge stolen op både traditionelt med snøring af fjedre og industrielt ved brug af skum. Resultatet er blevet en sjov, elegant og anderledes stol, som ikke er set før.

Da Anja gik igang med at forberede sig på svendeprøven, blev hun opmærksom på flere eksempler, hvor korsettet indgår i nye designs. ”Jeg ser en klar sammenhæng mellem den stramt indsnørede kvindekrop i korsettet med den måde materialerne bliver strammet godt til, mange gange i løbet af møblets fremstilling.“ siger Anja.

Sølvmedalje til Møbelværkstedets lærling

elisabeth

Elisabeth á Mýrini opnåede den 12. december 2008 en flot hæder ved sin svendeprøve som møbelpolstrer. Udover at få et flot 12-tal fik hun også overrakt en af de sjældne sølvmedaljer, som er den højeste hæder, der gives ved en svendeprøve.

Svendeprøven:

Elisabeth fik udleveret et træstel og skulle på 2½ uge bygge stolen op med fjedre, blår, skum og til slut stof. Elisabeth havde selv valgt at trykke på stoffet, som var den meget kendte stregmand La Linea, der blev anvendt som pausefigur i fjernsynet i 1970-erne.

Trykkene fortæller en historie:

Bag på stolen er der et rør der er sprunget læk, røret kører videre om på ryggen hvor stregmanden får en lys idé og reparerer røret. På sædet ser man så stregmanden der nu har tid til at slappe af og læse sin bog. På forkanten af sædet er der fire små billeder af stregmanden der løfter jern.